Anders Nielsens erindringer om kampen ved Lundby (1939)

Anders Nielsen var 9 år gammel da han blev øjenvidne til kampen ved Lundby. Hans erindringer blev bragt i Hvetbo Herreds Avis d. 7. Juli 1939.

Jeg stammer fra Lundby, og min Fader havde den Gaard som Jens Holm nu ejer. Tidligt om Morgenen kom de tyske Tropper til Lundby fra Gunderup, og noget af det første de gjorde, var at udskrive Heste. Ude i Gaarden stod en af vore Karle med et Par 2 Aars Plage, som aldrig havde haft Seletøj paa. Disse Heste vilde Tyskerne have, men min Fader. Som kunde en lille Smule Tysk, søgte at protestere, og heller ikke Tjenestekarlen, der var noget indskrænket, var tilbøjelig til at udlevere Hestene. Det saa temmelig alvorligt ud, for den prøjsiske Soldat, der var i Gaarden, fældede sin Bajonet for at true os til at udlevere Hestene.

I samme Øjeblik blev der Røre, og Skudene begyndte at falde. Saa vidt jeg husker, blev den tyske Soldat saaret. Skydningen blev voldsommere, Hestene blev bange og løb, og mange Kugler ramte Stalden og Laden, og naar vi senere tækkede Tagene, fandt vi Kugler i Taghalmen. Saa vidt jeg husker, varede Skydningen en halv Times Tid, men det var en uhyggelig Morgenstund. Da det var overstaaet laa mange døde og saarede paa vor Mark, og de saarede jamrede sig. Det varede et Stykke Tid, inden nogen kunde komme disse ulykkelige til Hjælp, for Folk i Byen var bange og vilde ikke udenfor Dørene. Straks efter kampen skyndte Tyskerne sig mod Gunderup og tog deres saarede med, de danke Soldater spredte sig i Retning af Nøvling, og efterhaanden vovede Folk sig op paa Slagspladsen. Jeg var med deroppe. En af de saarede, der var skudt i Benet, blev baaret ind og lagt i en Seng hjemme. Efter at de saarede var samlet op, kom Turen til de døde. De stive Vogne blev fyldt op med Halm, og paa dette blev de døde Soldater lagt. Min Fader havde et Studekøretøj, og vor Karl kørte til Sdr. Tranders med otte døde. Min Fader gav Karlen Ordre til kun at køre dertil og lade Sognefogeden i Sdr. Tranders fortsætte Resten af Vejen til Aalborg.

En af de tyske Soldater blev iøvrigt taget til Fange af Danskerne. Han blev overrasket og overgav sig uden Kamp. Om han senere slap fri, véd jeg ikke.

Næste Lørdag kom en Mængde tyske Soldater af alle Vaabenarter til Lundby. Der var ingen Købmand i Byen, og det kneb i Begyndelsen med Spisevarer. Vi havde tolv Mand i Kvarter, og jeg mindedes, at Tyskerne i Lundby paa én Dag slagtede syv Kreaturer. Iøvrigt kan jeg huske, at vi i lang Tid havde vor ny Fjedervogn og vort pæne Seletøj gemt under en Tørvestak paa Oppelstrup Hede. Senere fik vi den imidlertid hjem igen, og under Vaabenstilstanden kørte Officererne i den.