Udateret brev til Armeens Overkommando fra Oberstløjtnant Hans Charles Johannes Beck

Til
Armeens Overcommando.

Efterat Commandeuren for 1ste Infanteri – Regiments under Felttoget bestaaende 5te Compagni er retourneret til Regimentet har han paa min Foranledning indgivet Rapport over bemeldte Compagnies Deltagelse i Træfningen ved Lundby den 3die Juli d.a. I Contiunation af mine tidligere Indberetninger i samme Anledning af 12te og 22de Juli d.a. tillader jeg mig at fremsende denne Rapport, der i alt Væsentligt vil findes samstemmende med hvad af mig alt er indmeldt.
Som tidligere skeet, maa jeg atter tillade mig at fremhæve Compagnicommandeuren, Capitain P.C.C. Hammerichs brave Forhold ved denne Leilighed, der sikkerlig har Krav paa Belønning. Saaret i Begyndelsen af Fægtningen vedbeholdt han dog Commandoen over Compagniet indtil et andet Skud gjorde ham ukampdygtig. Han er ikke hidtil decoreret og jeg tillader mig da at bringe ham i Forslag til Benaadning med Ridderkorset.
Kampen ved Lundby d. 3die Juli d.a. var et dristigt Foretagende, da Fremrykningen imod Fjenden paa Grund af Forholdenes Beskaffenhed – hvoriblandt de faa Færgemidler imellem Nørre Sundby og Aalborg – kun kunde foretages med en mindre Styrke. Expeditionen var et Forsøg paa. At hævne Forsmædelsen, som den overmodige Fjende paaførte os, samt at stræbe ved de til Raadighed staaende Kræfter, at forhindre hans Besiddelstagen af Aalborg, hvilket var af stor Vigtighed med Hensyn til at dække Afmarchen af Størsteparten af det nørrejydske Corps over Frederikshavn.
Om end Angrebet, som følge af Fjendens overlegne Ildvaaben, blev afslaaet, medførte dog den Omstændighed, at det udførtes lige i Ryggen af den fjendtlige Troppestyrke, der saaledes ikke følte sig sikker i sin frempousserede Stilling, at samme – som indberettet i min Rapport af 12te Juli – nogle Timer senere rømmede Aalborg Egnen og trak sig tilbage mod Hobro.
Men hvorledes Resultatet end var, skal det staae fast, at visselig neppe er i vor nys tilendebragte Krig nogen Attaque bleven udført med større Mandemod og Dødsforagt end den ved Lundby, der ifølge selve Fjendens Beretninger fremkaldte hans udelte Beundring; hver Mand var sig øiensynlig bevidst Betydningen af det enstemmige ,, Ja” Compagniet lidt forinden Angrebet havde udtalt paa den til samme rettede Opfordring, at kaste sig over Fjenden hvor og i hvilket Tal han end maatte vise sig. Den bestemte Villie, at udrette, hvad Soldatens Kraft formaaede, var her tilstede i fuldt Maal, og om end ikke Udfaldet svarede til de tillidsfulde Forventninger, hvormed man gik Faren i møde, turde dog denne Villie have Krav paa, at gjøre Fyldest for det ikke opnaaede Udbytte af Gjerningen.
De ovenfor til Benaadning med Hæderstegn indstillede 11 Individer kunde muligen ansees for at være et forholdsvis stort Antal, men vil man tage Hensyn til det glimrende Mod, som hver Mand har lagt for Dagen, tør det formenes, at Udvalget af de Indstillede, maa betragtes som et Minimum, og i Erkjendelse heraf tillader jeg mig varmt at anbefale dem til høie Foresattes gunstige Bevaagenhed.

Beck.
Oberstlieutenant og
Regiments Cdr.

Reklamer
  • Hestevogn til sårede

  • Flaghejsning den 3 juli kl 8:00

  • Kransenedlægning ved mindesmærke

  • Sortkrutter fra sønderjylland

  • Opførelse af slaget 3 Juli 1014

  • Overlevende 1864

  • Hammerich

  • Holger Petersen

  • Abrahams

  • Tysk Kaptajn

  • Kransenedlægning 3 Juli

  • Soldater med fane

%d bloggers like this: